For nogle skoler er det godt med regler om brugen af digitale medier; for andre dur det ikke. En ting er dog sikker: Det er ikke nok at skrive ti retningslinjer ned i et strateginotat. Det lyder f.eks. enkelt med en regel om, at skolens ansatte ikke må være venner med elever på Facebook. Men hvad med de lærere og pædagoger, der er i familie med eleverne? Eller elever, der har brug for et ekstra holdepunkt i forbindelse med en krise derhjemme?

DET HELT CENTRALE ER DIALOG
Nogle lærere og pædagoger bruger Facebook som lektiebog og til vidensdeling. Andre lærere eller pædagoger ville aldrig drømme om at oprette sig som bruger på sociale medier. Uanset hvilken holdning man har, er det vigtigt at samle alle erfaringer og løbende skabe forståelse for de forskellige valg, der træffes. Dialog er det helt afgørende for at skabe en positiv kultur omkring mediebrug. Et godt kendskab til kollegers holdning til sociale medier vil også gøre det nemmere for elever og forældre at forstå skolens forskellige udmeldinger.

REGLER ELLER RETNINGSLINJER
Nogle skoler har retningslinjer for ansattes mediebrug. Det kan være med til at skabe gode rammer for mediebrug, men hvis der er for mange, kan det blive en spændetrøje. Regler har deres berettigelse, hvor der er brug for dem, men de skal være forstået af alle og løbende revideres.

Regler: Skolen kan f.eks. have regler for opbevaring af UNI●Login og brug af computervogne. Regler forventes at blive fulgt.

Retningslinjer: Samtidig kan skolen have retningslinjer, f.eks. restriktioner for brug af mobiler. Her er ikke tale om faste regler, men en hjælp til læreren/pædagogen, der løbende skal træffe sine valg.

Strategi: Endelig kan skolen have en strategi eller politik, der viser retningen for skolens arbejde med IT og medier, som har betydning for eksempelvis efteruddannelse og ressourcefordeling.

 

Share →